4 gode gaver til kvinden, der snart går på pension

glad dame får gaver

Din elskede mor har haft et hårdt og slidsomt arbejdsliv, og nu er det ved at være tid til at hun kan nyde sit otium. Begivenheden skal selvfølgelig markeres og din mor fortjener en gave, der viser, at hun er værdsat, og at du ønsker hende held og lykke med sin nye tilværelse som pensionist. Men hvad skal du give hende?

Hvem er hun?

Nu gælder det om at tænke sig godt om. Hvad ville din mor blive glad for? Hvad ville hun sætte pris på at få i gave? Hvordan viser du hende, hvor meget du synes at hun fortjener nogle gode år i frihed fra hamsterhjulet? Vil din mor blive mest glad for en oplevelsesgave, noget nyt til køkkenet, eller har hun en særlig hobby, som hun vil elske at kaste sig over her i livets efterår? Din opgave er at forsøge at sætte dig i din mors sted og på den måde regne ud, hvad hun ville blive mest glad for. Start med at danne dig et overblik, spørg eventuelt hendes bedste veninde om råd.

Kay Bojesens abe

Har din mor sans for klassiske designobjekter? Måske mangler hun ikke umiddelbart noget, hverken på reolerne eller i skabene. Alle kender den klassiske og meget charmerende, og samtidigt stilfulde abe i træ. Hvem ville ikke elske at have sådan en drillesyg abekat til at hænge i lampen? Kay Bojesens abe er en tidløs klassiker, som man ikke kan andet end at elske. Den bringer smil på alles læber og vækker glæde og genkendelse hos enhver der ser på den.

Bridgewalking over Lillebælt

Hvis din mor har en højdeskræk, der skal kureres, kan det måske fikses ved en tur over Lillebælt? Det er nok mest sikkert, lige at overveje om denne gaveidé ville gøre din mor lykkelig eller skrækslagen. Men med mindre man lider af alvorlig højdeskræk, ville sådan en oplevelse være fantastisk at have på repertoiret over vilde oplevelser. Udsigten opleves på en anden måde, end hvis man kører over broen, da turen varer i ca to timer. Der er god tid til at nyde udsigten og sikkerheden er selvfølgelig helt i top.

En personlig mindebog

I disse tider tager vi billeder med vores smartphones flere gange om dagen, men husker vi rigtig at nyde dem bagefter? En fotobog er en fantastisk mulighed for at bladre billeder igennem og rigtig give sig tid til at dvæle ved de gode minder. Mange bliver utroligt glade for en fotobog, da den er lavet helt personligt, og du kan udvælge billeder med stor kærlighed til din mor. En fotobog er lige så sjov at lave, som det er at modtage den!

Et spaophold

Hvilken kvinde siger nej til en dag eller weekend med ren luksus og velvære for hele kroppen? Måske ville et spaophold gøre din mor lykkelig. Sådan en gennemført omgang forkælelse for alle sanser, kan være en virkelig god måde, at runde af og sætte punktum for et langt arbejdsliv.5