De sjoveste spil til de kolde vinteraftener

Der findes et hav af forskellige spil til de kolde vinteraftener

Vinteren er i den grad over os. Sneen er så småt begyndt at dale, og temperaturen sniger sig ofte ned under frysepunktet. Kinderne bliver røde i den isnende vind, og vi trækker os indenfor, finder tæpperne frem og gør klar til at gå i hi, indtil foråret igen viser sine grønne blade og fine spirende budbringere. Men vinteren kan være lang, og hvad gør man, hvis man allerede har set alt, hvad der er værd at se på diverse streamingtjenester, og alle bøgerne i reolen er læst? Man tænder da bare op i pejsen, trækker tæppet godt op om benene, laver en kop dejlig varm kakao til hele bordet og finder brætspillene frem!

Et kæmpe udvalg af spil

Der er heldigvis masser at vælge imellem, når man skal beslutte, hvilket spil der skal spilles på de kolde, regnfyldte aftener. Brætspilsmarkedet bugner nemlig af gode spil, der kan jage kedsomheden på flugt. Der er de helt almindelige kortspil, som de fleste nok kender, som for eksempel det underholdende spil 500, poker eller fisk. Der er også de traditionelle brætspil som Ludo, Skak, Dam og Kalaha, og så er der spil som for eksempel Partners. Partners kan sammenlignes med Ludo, men det er et mere strategisk spil for fire personer, der er delt i hold, der skal forsøge at vinde over det andet hold. Eller hvad med bingo som også er et populært spil, de fleste nok allerede kender i forvejen. Bingo er et super fedt spil, som kan spilles i et par forskellige varianter, og man kan endda tage sig et hyggeligt spil bingo på nettet, hvor du kan vælge det spilformat, der passer dig bedst. Der er forskellige rum med forskellige mål, specialspil og også gode deals. Hvis I hellere vil spille et fysisk slag bingo, så kan dette spil i høj grad anbefales – der medfølger endda den ikoniske bingotromle. Bingo har eksisteret siden 1500-tallet og blev gjort mainstream i USA i 1929, da den amerikanske legetøjssælger, Edwin S. Lowe, faldt over spillet under et besøg til et omrejsende tivoli. Han fandt spillet så fascinerende, at han begyndte at masseproducere spillet. Det blev hurtigt udbredt og meget populært.

Gæt og grimasser

Selvom det er de færreste gættespil, der er så dramatiske som det ovenstående billede, så er de enormt populære – og det er med god grund! Spil som for eksempel Gæt og grimasser, Tegn og gæt og Hint er sjove, fordi det kræver mimik og indlevelse, da man skal prøve at gætte helt præcist, hvad det er, den anden mener. Et spil som Hint er virkelig anbefalelsesværdigt, for der skal der både nynnes, mimes, tegnes og tales – alt imens dine holdkammerater skal forsøge at gætte, hvad det er, du prøver at formidle.

Brætspil, kortspil, interaktive spil og endda noget så simpelt som en kreativ skattejagt rundt i huset kan være med til at gøre de lange og mørke aftener lidt sjovere.