Derfor kan det godt betale sig at få repareret din iPhone

Luxgear header

Det er ikke unormalt for os, at vores telefon går i stykker i ny og næ. Måske taber vi den, glemmer den i et par jeans, der skal vaskes, eller er uheldige med et batteri, der ikke kan klare mosten.

I disse situationer, er det vigtigt, at vi tænker os godt om, inden vi beslutter os til bare at erstatte den med en ny. For det kan faktisk godt betale sig – på flere områder – at undersøge mulighederne for reparation.

Den mest åbenlyse grund til, at du bør få din iPhone repareret, er det økonomiske aspekt. Selvom reparationer kan være dyre, er det intet i forhold til en helt ny iPhone. Ofte vil selv den dyreste reparation stadig være under halvdelen af nyprisen for en iPhone, så det kan derfor økonomisk set bedst betale sig for dig at sende din iPhone til reparation.

En anden grund er, at det ikke blot er din egen pengepung, det går ud over, når du vælger at købe nyt elektronik. Det koster nemlig rigtig meget at producere telefoner, og det er især miljøet, der betaler prisen. Hvis flere valgte at få repareret deres iPhones, og vi ikke var fanget i en ”køb nyt”-tankegang, ville det koste miljøet langt mindre.

Og hvis du alligevel overvejer at købe en ny telefon, hvorfor så ikke lige få repareret din gamle, så du kan sælge den videre for et højere beløb? Det er nemlig en rigtig god løsning at sælge elektronikken videre, og desuden et fantastisk kompromis mellem din egen økonomiske udgift og påvirkningen af miljøet, hvis du ikke bare smider din telefon i skraldespanden eller lader den ligge i en skuffe. Her er reparation altså også svaret, fordi det er mere attraktivt for en køber at give en høj pris for en iPhone, der er i tip-top stand, og den højere salgspris kan sikkert dække den udgift, du har til reparationen.

Vælg det rigtige reparationssted

Hvis du har en iPhone, ved du nok måske, at Apple har strenge regler for reparation, og det kan også være med til, at det måske for dig virker mere overskueligt bare at købe en ny.

Dine regler for garanti betyder nemlig, at din iPhone skal repareres hos en autoriseret Apple-reparatør, hvor priserne ofte er en del højere end andre steder, og hvor du måske skal rejse længere for at aflevere din telefon, end hvis du havde frie valgmuligheder.

Men der er andre veje, du kan gå, hvis du vil have repareret din iPhone billigere og hurtigere, og samtidig have garanti på din telefon. Mobilreparatøren iExpert har reparationscentre flere steder i Danmark, og modtager desuden gerne reparationsvarer med posten, så du har alle muligheder til rådighed, selvom du måske bor et sted, der er langt fra en fysisk butik.

iExpert er specialiseret i Apple-produkter, og du kan derfor være sikker på, at din iPhone repareres med reservedele i høj kvalitet og af professionelle, der er specielt uddannet i iPhone-reparationer. Du kan indlevere din iPhone i en af de fysiske butikker i Herning, Aarhus eller København, eller sende den med posten. Når du afleverer din iPhone fysisk, kan du være ude ad døren igen med en nyrepareret telefon efter blot 30 minutter, og sender du den med posten, bestræber iExpert sig på at sende den tilbage allerede samme dag, som de modtager den.

Du får desuden altid 2 års garanti på den udskiftede del og dennes reparation, så du behøver ikke være bekymret over garantien, hvis noget mod forventning skulle gå i stykker efter reparationen.

I tvivl om din iPhone kan repareres?

En af de hyppigste grunde til, at mange vælger ikke at få repareret deres elektronik, er, at de ikke ved, om det overhovedet kan repareres.

Hvis skærmen er knust i tusinde stykker, batteriet ikke kan holde til noget, eller kameraet ikke virker, er det for mange helt naturligt at gå ned i butikken og købe en ny. For vi skal jo alligevel have en ny telefon på et eller andet tidspunkt, ikke?

Men det er her, fejlen er – for i de fleste tilfælde kan din iPhone eller andet elektronik sagtens repareres. iExpert er et af de steder, du kan gå hen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din iPhone kan repareres. Du kan altid se en prisliste over de forskellige tjenester for hvert enkelt iPhone-model på deres hjemmeside, men hvis du ikke er helt sikker på, hvad problemet er, er der hjælp at hente.

De dygtige teknikere diagnosticerer nemlig gratis din iPhone og giver dig en pris, inden de går i gang med at reparere, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når du ser regningen.

For de fleste betyder det, at du ikke behøver investere i en helt ny iPhone, men både hurtigt, billigt og ganske nemt kan få din iPhone repareret med reservedele i høj kvalitet, garanti og en overskuelig regning.