Få hjælp til at vælge de rigtige høretelefoner

høretelefoner

høretelefonerSøger du efter høretelefoner på nettet, så bliver du præsenteret for intet mindre end 838.000 resultater. Allerede der risikerer du at miste overblikket, hvis du ikke formår at skelne de gode resultater fra de mindre gode. For at finde de mest relevante høretelefoner bør du være mere specifik i din søgen. Du kan eksempelvis søge efter høretelefoner med bluetooth og trådløs opladning, hvis disse funktioner er vigtige for dig.

Er du ved at miste overblikket, så slå koldt vand i blodet og lad os hjælpe dig med at finde de helt rigtige høretelefoner eller også kendt som hovedtelefoner. De er måske ikke længere end et par klik væk.

Hvad skal de bruges til?

Det er med høretelefoner muligt at lytte til både radio, musik og podcast uden at blive forstyrret af udefrakommende lyde. Du kan med andre ord lukke dig selv inde i din egen boble. Det kan du vel at mærke gøre uanset tid og sted, da de fleste høretelefoner er nemme at tage med i lommen eller tasken.

Det første spørgsmål du skal svare på er, hvad du skal bruge høretelefonerne til. Du kan naturligvis bruge dem i flere forskellige sammenhænge, men det er om ikke andet vigtigt, at du tænker over, om du primært vil bruge dem i forbindelse med sport, arbejde eller noget helt tredje. Skal dine kommende høretelefoner kun bruges til løb, så er det eksempelvis ikke nødvendigt med indbygget mikrofon, da du næppe kan tale i telefon, mens du løber.

Ønsker du dig et par gode all-round hovedtelefoner, som ikke koster en formue, så skal du overveje at købe et par Sennheiser hovedtelefoner. Sennheiser forhandler både on-ear og over-ear hovedtelefoner, så der er noget for enhver smag.

Hvad skal de kunne?

Alle hovedtelefoner har mindst én ting tilfælles; at de kan afspille lyd, men hvordan adskiller hovedtelefonerne sig fra hinanden? Det gør de på mange forskellige parametre. Foruden lydkvaliteten og designet er der også stor forskel på antallet af funktioner. Nogle hovedtelefoner er mere eller mindre funktionsløse, mens andre er spækket med funktioner. For at finde dine ideelle hovedtelefoner bør du tage stilling til, hvad dine hovedtelefoner skal kunne. Herunder finder du en liste over almene funktioner:

  • Mikrofon
  • Bluetooth
  • Støjreducering
  • Trådløs
  • Justeringsknapper (skifte sang, skrue op og ned for lyden m.v.)

Du kan som udgangspunkt forvente, at jo flere funktioner, desto højere pris. Dog er der som bekendt ingen regler uden undtagelser.

Hvad må de maksimalt koste?

Du kan sagtens tillade dig at stille en verden af krav til dine kommende høretelefoner, hvis du har et ubegrænset budget. Er du derimod begrænset af et budget, så bør du danne dig et overblik over, hvilke produkter der forhandles inden for den ønskede prisklasse.

Hvad angår det økonomiske aspekt, så skal du ikke nødvendigvis lægge et detaljeret budget, men du bør have en nogenlunde idé om, hvor mange penge du er villig til at spendere. Lyder dit budget på 500, 1.000, 3.000 kroner eller et helt fjerde beløb?

Tag stilling til dit budget, før du udforsker det store udvalg og skal beslutte dig for, hvilke høretelefoner du skal købe.