Herlige indretningsmuligheder i hjemmet

hjemmet

Går du rundt i dit hjem og har lyst til, at der skal ske et eller andet i din indretning, så kast dig ud i det. Du behøver ikke gå amok og rive vægge ned eller udskifte alt. Der er masser af muligheder for at få stor virkning og nyt look ved at gøre mindre ting.

Flyt rundt på møbler og interiør. Skift et rums funktion til et andet rum. Du kan upcycle nogle af de møbler, som du allerede har. Mal dem i andre farver. Få nye gardiner eller farver på puderne. Udskift malerier og plakater. Køb nye eller brugte møbler til at fuldende det ønskede look.

Der er mange stilarter, du kan lade dig inspirere af.

Urban living

Urban living er en populær stil og med rette. Den har en lækker sammensætning af råhed, liv og storby. Stilen kaldes også for Newyorker stilen, da den oprindeligt stammer fra New York, hvor der var kunstnere, som ønskede at leve og arbejde samme sted. Så stilen opstod med store åbne rum i industrilokaler, hvor man både havde atelier og sit hjem.

Den gennemgående linje er maskulin præget. Udtrykket er råt og simpelt. Der er rå, synlige murstensvægge og bjælker. Inventaret er i ubehandlede og rå materialer lige fra træ, beton, sten, stål og læder. Møbler og tilbehør skal have et lidt slidt og brugt look, behandlet på en autentisk måde. Typisk er industrimøbler såsom lagerreoler, lamper, borde og stole en del af indretningen, og måske ikke altid brugt på samme måde som deres oprindelige funktion.

Der er også herlige muligheder i tilbehør fra industrien og arbejdspladser, som du ikke lige tænkte på. For eksempel trisser, kabeltromler og lanterner med patina fra bådværksteder og havneområder. Eller fang det rå og køb store dyrekranier fra jægerne, lige til at hænge op på væggen.

Farverne er ofte i retning af sort, grå, brun og hvid. Dertil kan du bruge et par markante prikfarver.

Rokoko

Måske kan du godt lide let og elegant indretning i dit hjem, og byder rokoko stilen indenfor sammen med lækre tekstiler i velour og blomstrede tapetter.

Rokokoen er en livsglad og raffineret stil med krummelurer, ornamenter og svungne linjer. Den er orientalsk inspireret og elsker naturen. Det skal være behageligt, hyggeligt og yndefuldt.

Farverne er lyse. Statuer, marmorskulpturer, guldlamper sammen med lettere volumøse dog lette møbler er et must i denne indretning. Hvis du ikke har stuklofter eller ornamenterede kaminer og døre, så snup stilen og sæt stuk op.

Fransk landstil

Den franske landstil har længe været populær og har flere varianter. Overordnet er stilen præget af rustikke materialer, tunge møbler, lysekroner, store spejle med udskårne rammer, tilbehør i kobber og stor fan af vintage samt genbrug. Der er dømt levende lys, hygge, romantik og masser af detaljer.

Gå på jagt efter loppefund. Indret med møbler og interiør som har patina eller slib selv lidt på dine malede møbler. Brug lyse farver sammen med kulørte prikfarver. Skab luft i indretningen, men lav gerne mindre samlinger af ting og sager flere steder. Vattæpper er et hit.

New nordic & minimalistisk

Der er det minimalistiske look, som også er kendt som New nordic look. Det er stilrent, naturligt, enkelt og moderne. Rustikke kvalitetsmaterialer fra naturen, afdæmpede farvetoner, simple elementer og designs.

Så hiv naturen ind i stuen og indret dig med møbler samt tilbehør i lyse eller ubehandlede træsorter. Omgiv dig med en masse grønne planter. Sørg for at der er lyst med hvide vægge og lys både udefra og fra lamper.