Sådan får du tiden til at gå i toget

Få de bedste tips til tidsfordriv på togrejsen

Hvis du er en af dem, som bruger meget tid i toget, enten fordi du skal på arbejde, eller fordi du bor et stykke væk fra din familie, så kender du nok til de lange og måske ret kedelige togture. Men disse, hvor man er tvunget til at sidde og vente på at være fremme, kan sagtens bruges på en fornuftig måde, alt efter hvilket humør du er i, hvilken dag du har haft, og hvad du trænger til. 

Underholdning på skærmen

En måde at slå tiden ihjel på, er at søge underholdning på din mobil, computer eller laptop. Det kan være alt fra online casino til wordfeud, og det er en god måde at koble af på og blive i godt humør, hvis dagen har været fuld af mere seriøse gøremål. Du kan også falde hen til en god serie, film eller tv-program, hvor du ikke behøver at være aktiv for at blive underholdt. Det kan dog være en fordel at undgå kun at scrolle på de sociale medier, da rigtig mange bruger utroligt mange timer om dagen på at følge med i andres “perfekte” liv, hvilket er gavnligt at rive sig selv væk fra engang imellem, selvom det kan være svært. 

Lyt og slap af

Hvis du har haft en meget stressende dag på arbejdet og bare har brug for at koble fuldstændig af, så kan det være en god metode at lytte til den yndlingsmusik, podcast eller lydbog. På den måde kan du få ro i hovedet, ved enten at følge landskabet rulle forbi i togvinduet, eller du kan lukke øjnene og slappe helt af og lytte til en god fortælling. En lydbog er et godt alternativ til at læse en fysisk bog, da det godt kan gøre dig køresyg eller forværre hovedpinen, som man godt kan have efter en lang og presset dag, og det samme gælder en podcast, hvor man kan vælge alle mulige forskellige genrer. Der findes alt fra debat-podcasts til comedy og selvudvikling, så der er både mulighed for at koble helt af med let underholdning eller at lære noget nyt om omverdenen og sig selv. 

Planlægning

Har du overskud en dag, så kan en togtur også bruges til at få planlagt de kommende dage, så du er fri for at bruge tid på det, når du kommer hjem og gerne vil bruge fritiden med familie og venner. Måske har du et møde, som skal planlægges eller nogle mails, der skal sendes, og det kan passende blive gjort, når du alligevel ikke skal andet end at sidde stille og vente på at være fremme.