Seks stilfulde gadgets til hende

gadgets til hende

I dag er gadgets blevet det helt store ord, som beskriver mange af de apparater og dimsedutter, som vi finder i vores hverdag. Der er tale om apparater, der kan gøre vores liv lidt lettere og sjovere, uden at vi skal ændre på mange af de vaner, som vi har fået igennem tiden. Her er seks stilfulde gadgets til kvinden, hvis liv skal være lidt lettere.

Til sportskvinden

Dyrker du sport, så har du sikkert din mobiltelefon med dig på denne tur, da du både kan høre din yndlingsmusik, mens apps på telefonen holder øje med alt fra hastighed til antal skridt. Men hvordan opbevarer du den smart?

Med en mobiltelefonholder selvfølgelig. Disse enheder er allerede blevet populære, idet du let kan sætte holderen på armen og dermed have mobiltelefonen ved hånden på hele løbeturen. Er du en af de mange kvinder, som svømmer, så savner du måske at høre musik, mens du dykker under vandet. Disse problemer hører dog også fortiden til, da der efterhånden kommer og flere og flere vandtætte høretelefoner på markedet. Enheder som høretelefonerne KUAI er nemme at bruge og kan afspille din yndlingsmusik, så du altid har de bedste toner i øret – så kan du presse dig selv lidt yderligere.

Til kvinden, der går op i mad og drikke

Der er mange kvinder, som går op i mad og drikke, men i en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at sætte sig ind i alt dette. Dette problem kan løses med gadgets, blandt andet en Sous Vide maskine. Sous Vide er en metode, hvorpå kød vakuumpakkes og tilberedes i et vandbad, så det bliver tilberedt ens overalt, mens kødet bevarer dets saft og smag. Dette er en teknik, der bruges på mange restauranter og i private hjem.

Mange af os elsker også en god cocktail, men det er sjældent, at vi har tid til at finde den helt rigtige opskrift og så bruge energien på at lave den. Med cocktail-maskinen Bartesian kan du i løbet af få sekunder lave velsmagende cocktails ved hjælp af kapsler – samme princip, som det kendes fra mange moderne kaffemaskiner. Du får altså den perfekte cocktail ved at trykke på én knap. Dermed bliver det ikke meget nemmere.

Til kvinden, der er på farten

I dag er vi alle på farten, og det betyder, at man skal være velforberedt. Med en solcelleoplader til mobiltelefonen, så betyder det, at du altid kan lade din mobil op.

De moderne smart watches er måske den ultimative gadget til kvinden på farten, hvad end det er Apples nye model eller Wisewears stilfulde armbånd. Her kan du se notifikationer fra din telefon, mens de også kan være med til at måle forskellige helbredsmæssige data såsom skridt og puls. På denne måde kan du let holde øje med det hele ved bare at kigge på håndleddet.