Smarte gadgets til dig, der ikke kan falde i søvn

Gadgets til at falde i søvn med

Du kender det godt. Klokken er alt for mange, og du har for længst smidt dig i sengen under dynen for at falde i søvn… men du kan ikke sove! Nu er gode råd dyre. Jo mere, du fokuserer på at falde i søvn, jo sværere bliver det at falde i søvn. Du skal tidligt op, så hvad gør du?

Svaret er – søvngadgets!

Vi har derfor fundet en række smarte gadgets frem til dig, der ikke kan falde i søvn. Med disse gadgets bliver det ikke noget problem at få din nattesøvn fremover!

Sovemasken

Sovemasken er ganske enkelt uundværlig, når du skal falde i søvn. Masken kan måske se en smule fjollet ud, men tag ikke fejl – den virker. Sovemasken lukker effektivt al mørke ude, og fungerer som en form for mørklægningsgardin til dine øjne. Den sidder tæt til dit ansigt uden at stramme, og hjælper derfor til at holde fuldstændigt mørke selv, når der er lyst i soveværelset. En sovemaske er med andre ord en fremragende investering, hvis du ikke kan sove!

Kugledynen

Det samme kan siges om kugledynen. Med en kugledyne fra Hugged kan du se frem til at dykke ned i en blød og varm dyne, der smyger sig om din krop og giver en fantastisk afslappende fornemmelse for hele kroppen. Søvndynen er fyldt med en masse små kugler, der øger dynens tyngde, og dermed får den til at falde bedre rundt om din krop.

Samtidig hjælper kuglens tyngde med at stimulere din krop, så den slapper bedre af, og du dermed får nemmere ved at sove. Kugledynen er dermed også en fantastisk gadget til dig, der har problemer med at falde i søvn.

App og/eller aktivitetsur

Også indenfor søvngadgets har teknologien gjort sit indtog. Her kan du finde et hav af forskellige apps og aktivitetsure, der alle kan måle din søvn, når du sover – eller prøver på det. Teknologien kan ved hjælp af søvndata visualisere for dig, hvor din søvn har mangler, og også hjælpe dig til at finde frem til årsagen eller årsagerne til, at du har svært ved at falde i søvn.

Med den værdifulde viden fra appen og/eller et aktivitetsur kan du så begynde at se nærmere på, hvad du kan gøre for at forbedre din søvn og dit søvnmønster, så du ikke oplever problemer med at falde i søvn i fremtiden.

Godnat – og sov godt!