Vildtkamera – Oplev naturen helt tæt på

vildtkamera

Det er altid sjovt og spændende at følge med i, hvilke dyr der befinder sig på dine områder og især, når man kan komme helt tæt på. Med et vildtkamera kan man ubemærket få billeder og film af dyr på få meters afstand. Dette er selvfølgelig interessant for jægere, men også alle outdoorentusiaster med interesse for livet i naturen.

Hvilket vildtkamera skal man vælge?

Der findes en lang række af vildtkameraer med forskellige egenskaber og priser. Når man vælger et vildtkamera, er formål og pris de afgørende faktorer. Er formålet at få flotte billeder eller er det udelukkende for at vide, hvilke dyr der befinder sig på dit jordstykke? Hvis du værdsætter høj billedkvalitet og nyder synet af naturens dyr, er du formentlig på udkig efter et vildtkamera af høj kvalitet. Har du mindre fokus på billedkvalitet, kan du nøjes med et billigere vildtkamera. Udover billedkvalitet skal du også beslutte, hvorvidt du ønsker et vildtkamera med sim-kort eller et traditionelt kamera. Læs mere omkring MMS vildtkameraer herunder.

MMS vildtkameraer – Sim-kort

Før i tiden var den eneste måde at få fat i billeder fra vildtkameraet på, var ved selv at tage SD-kortet ud. Nu kan man få billederne tilsendt via et sim-kort i vildtkameraet. Der er flere fordele ved denne mulighed. For det første kan man sidde hjemme i stuen og se billederne uden at rejse sig fra sofaen. For det andet skræmmer man ikke dyrene. Er der for meget menneskeaktivitet i et område, er vildtet tilbøjelig til at søge andre steder hen. Med et sim-kort undgår du at forstyrre vildtet, og kan nøjes med at besøge vildtkameraet, når SD-kortet er fyldt helt op. Prisen for et sim-kort til vildtkameraer varierer fra 500-700 kr. pr. år.

Tilbehør til vildtkameraet

Når man monterer sit vildtkamera, er der flere forskellige måder at gøre det på. Ofte benytter man en standard rem til at holde kameraet fast, men i blæsevejr kan kameraet finde på at rykke sig en smule. Til disse situationer findes forskellige beslag, så dit vildtkamera er 100% fastmonteret, og tager skarpe billeder.

Vildtkameraer er normalt ikke låst fast til træet, og er derfor let udsat for tyveri i skove med offentlig adgang. Til dette kan det være en fordel med form for lås.

Det danske vejr kan til tider være barsk. I meget ustadigt vejr kan et vildtkamera blive for fugtig, hvilket kan have negative konsekvenser for kameraet. I disse situationer er man nødt til at benytte fugtfjernere, som suger skadeligt vand til sig.

Vigtigt med gode batterier!

Det er utrolig vigtigt at benytte kvalitetsbatterier til dit vildtkamera. Batterier med lav spænding mister strøm for hurtigt, og lækker lettere batterisyre i kameraet. Derfor anbefales det er benytte lithium batterier, som er mere modstandsdygtige overfor varme og kulde.