Den perfekte ferie til Bali

Der er masser af smukke sandstrande på Bali
Tropical beach with rocks and blue sea of Bali island, Indonesia

Vi danskere elsker at rejse, og det er der måske en god grund til. Det danske sommervejr er i hvert fald sjældent noget at råbe hurra for, og så er det jo rart at kunne skifte det ud. For mange er det dog ikke længere nok, at deres feriedestination har lækker varme og smukke sandstrande. Der skal også gerne være en interessant kultur og historie. Det er måske derfor øen Bali på det seneste er blevet en tiltrækkende rejsedestination for mange.

Om Bali

Bali er en ø i det store ørige Indonesien, hvilket placerer den på omtrent den modsatte side af kloden i forhold til Danmark. Det betyder selvfølgelig først og fremmest, at man kan forvente lækkert, solrigt vejr, når vejret herhjemme er gråt og trist. Derudover har historien og de geografiske forhold også ledt til en væsentligt anden kultur end den danske.

rejser til Bali er det således næsten obligatorisk at svinge en tur forbi deres særlige templer, tage en tur i en våd regnskov eller at blive imponeret over størrelsen af deres risterrasser.

Ikke bare folkekirke

Det er dog særligt det spirituelle og det religiøse, der præger Bali og gør den til en helt særlig ø. Bali har nemlig altid været frodig, og det har ledt til mange takkegaver til deres version af de hinduistiske guder i form af blandt andet farverige og spektakulære templer. Du kan dog også til dags dato overvære de egentlige ofringer i templerne, hvor kurvevis af frugter og blomster, der aldrig når til de danske supermarkeder og haver bliver ofret.

Religiøsiteten bliver altså i den grad holdt i live på øen, hvilket også mærkes over hele øen i form af en venlig og imødekommende stemning. Du vil næppe møde et mere imødekommende folk end balineserne på alle dine rejser, og der er årsag nok til at tage derned.

Varme og turistvenlighed

Hvis den anderledes kultur alene ikke er nok, kan øen dog også prale af masser af smukke strande, varmt vejr og næsten evindeligt solskin. Af selvsamme grund er Bali dog også blevet et trækplaster, så du skal altså ikke regne med at have fundet din egen lille perle. Det bevirker også, at det kan være svært at få et godt tilbud på en rejse til Bali. Hvis du er lige så venlig og imødekommende som Balineserne, vil du dog ikke have noget problem med for eksempel at finde et godt og billigt sted at spise. Prøv lykken og oplev noget helt andet end den danske sommer ved at tage en tur til Bali.

Our Score