Gode idéer til at pifte din bil op

Gadgets til bilen

Synes du, at din bil trænger til fornyelse? Det kan du naturligvis gøre ved at investere i en ny bil. At købe en ny bil kan dog være en dyr fornøjelse, og der er heldigvis mange andre måder, hvorpå du kan pifte din bil op på, for et betydeligt mindre beløb.

Der findes mange forskellige former for gear og udstyr, som både kan pifte din bil op og give den et helt unikt og personligt udtryk, så den skiller sig ud, når du kører på vejene. Her får du en oversigt over et par måder, hvorpå du til en god pris kan give din bil lidt nyt liv.

Folie

Pift din bils ydre op med nyt folie – også kaldet car wrap. Folie er en meget smart og billig måde hurtigt at få din bil til at fremstå væsentligt nyere på. Folie fås i mange forskellige farver og mønstre. Materialet er selvklæbende og kan klæbes til alle glatte overflader. Det betyder, at du kan beklæde hele eller dele af bilens ydre overflade med folie i en farve eller et mønster, du synes er flot.

Med den rette forberedelse kan du montere foliet selv, men du kan også få en professionel til at hjælpe dig. Foliet er nemt at montere og giver et rigtig flot og personligt resultat.

Sportssæder

Hvis du ikke kun synes, at det er vigtigt, at din bil tager sig godt ud udefra, men at bilens indre er lige så vigtigt, kan du for eksempel få installeret sportssæder i din bil. Sportssæderne kan erstatte de originale sæder og give din bil et nyere og mere sportsligt udtryk. Sportssæder har i øvrigt en høj grad af komfort, hvilket især er en god egenskab, hvis du ofte bruger længere tid ad gangen i bilen.

Nye fælge

Man bør ikke undervurdere, hvor meget nye fælge kan gøre for en bils udtryk. Med nye, skinnende fælge, kan hele bilen hurtigt komme til at fremstå meget nyere. Der findes mange forskellige varianter af fælge med forskellige udtryk, og du kan derfor vælge fælge, som passer dels til din bil og dels til det udtryk, du ønsker at opnå.