Hvad afgør prisen på et kørekort?

Find ud af, hvad du har krav på, når du skal tage dit kørekort

Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at det koster penge at tage et kørekort. Det er dog ikke alle, der ved, hvad det koster – og hvad de konkret får for deres penge.

Det er ganske forståeligt, at der er mange, der har det på denne måde, da det kan være svært at finde hoved og hale i. Dette er der flere grunde til, men det skyldes især, at køreskolerne gør forskel på, hvad de inkluderer i deres priser.

Netop derfor er det også nødvendigt at vælge køreskole med omhu, da en kørekort pris, der virker lav, faktisk kan vise sig at være det stikmodsatte.

Dette har du krav på

Når du betaler en kørelærer for at give dig den nødvendige undervisning, så du kan gå til en teori- og køreprøve, og i sidste ende stå med et kørekort i hånden, er der flere ting, du har krav på.

Det betyder, at du altid kan vide dig sikker på, at du får følgende, når du betaler for et kørekort:

  • 29 lektioner med teoretisk undervisning
  • 4 lektioner på lukket bane (kaldes for manøvrebane)
  • 16 køretimer på vej, herunder mørkekørsel, motorvejskørsel o.l.
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg

Hvad med alt det, der kommer ved siden af?

Når du skal tage kørekort, er det ikke blot ovenstående, der er udgifter til. Der er nemlig også flere andre ting, der skal være styr på, inden du kan gå op til dine prøver.

Du skal bl.a. gennemføre et førstehjælpskursus, hvilket ofte koster 600 kr. Du skal også indhente en lægeerklæring, der hos de fleste læger koster 400 kr. Hertil skal du betale et prøvegebyr til Færdselsstyrelsen på 1.000 kr., hvilket dækker både teori- og køreprøve.

Ydermere er der også mange køreskoler, der kræver, at du betaler for leje af bil til køreprøven. Er dette ikke indregnet i din oprindelige pris, skal det betales ved siden af.

Men hvad afgør prisen på mit kørekort?

I bund og grund er det din kørelærer, der afgør det. Hver enkelt køreskole og -lærer kan nemlig frit fastsætte sine egne priser.

Ganske vist er der faste priser for bl.a. prøvegebyr, lægeerklæring mv., men hos nogle aktører gives der en samlet pris, hvorefter køreskolen står for betaling af disse ting. Det kan være en god løsning, hvis man fra start ønsker overblik over de totale omkostninger.

Har du brug for yderligere undervisning, eller skal du op til en ny prøve, skal du også selv betale for dette. Hvad det koster at få yderligere teoretisk eller praktisk undervisning, afhænger af den valgte køreskole.

Samlet set skal du forvente, at dit kørekort kommer til at koste et sted mellem 12.000 og 18.000 kr. alt efter valg af køreskole, behov for flere kørelektioner m.v.