Der er ikke meget, der slår en god kop kaffe. Om morgenen giver den dig et beroligende kram og en god start på dagen. Efter en lang dag på jobbet står den igen klar ved din side, og når verdenssituationen skal vendes med venner og familie, er det ligeledes oplagt at gøre det med en kop kaffe i hånden. Kort sagt: Kaffe er fantastisk. Her kigger vi nærmere på, hvordan du laver den absolut bedste kaffe – hver eneste dag.
Tilbered din kaffe ved den rette temperatur
Der er rigtig mange mennesker, der ødelægger deres kaffe ved at tilberede den ved den forkerte temperatur. I modsætning til, hvad du måske går og tror, skal kaffe nemlig ikke brygges ved 100 grader. Derimod skal den gerne brygges ved 94 grader. Det lyder måske ikke umiddelbart som en stor forskel, men de få grader kan faktisk være afgørende for, hvor god din kaffe bliver.
Tilbereder du din kaffe ved over 94 grader, risikerer du, at du ødelægger nogle af de fine smagsnuancer i bønnerne, og du kan tilmed risikere, at kaffen får en brændt smag. Sørg derfor for, at vandet har den helt rette temperatur, og invester eksempelvis i en kogekedel, der kan varme vandet til 94 grader. Alternativt kan du lade vandet nå kogepunktet og efterfølgende lade det køle lidt ned.
Sørg for, at din kaffe altid er frisk
Hvis du vil have udsøgt kaffe hver eneste dag, skal du sørge for, at selve kaffen altid er frisk. Som med så meget andet gælder det også for en råvare som kaffe, at jo friskere den er, des mere smag kan du forvente at få. Derfor gælder det om at sørge for, at dine kaffebønner er så friske som overhovedet muligt, når du skal i gang med at brygge.
Vil du have frisk kaffe, kan du eksempelvis vælge at investere i en kaffekværn og selv male dine bønner. Du kan også vælge at købe en kapselkaffemaskine, hvis ikke du ønsker at skulle male kaffe hver eneste gang, du trænger til en dampende varm kop. Med en kapselmaskine er kaffen fortsat meget frisk, da den bliver opbevaret i tætsluttende kapsler, som sørger for, at kaffen bevarer sin gode smag.
Leg med forskellige ristninger og bønner
Kaffe er ikke bare kaffe. Der er enormt stor forskel på, hvordan forskellige bønner smager, og derudover har ristningen af bønnerne meget at sige i forhold til smagen. Det kan derfor godt betale sig at prøve nogle forskellige typer kaffe af, hvis du gerne vil kunne diske op med velsmagende kaffe til enhver anledning.
Imens nogle kaffetyper er mørke og kraftige i smagen, er andre mere bløde, runde og afdæmpede. Nogle er meget bitre, imens andre er sødere. Der er masser af forskellige smagsnuancer at finde i kaffeuniverset, og derfor er det også blot om at gå på opdagelse. Husk desuden på, at der er forskellige typer kaffe, der er gode til forskellige typer kaffedrikke. Der kan således være forskel på, hvad du bør vælge for en kaffe, alt efter om du ønsker at tilberede en espresso, en latte eller en macchiato.