Smarte kaffemaskiner

smart kaffemaskine

Der er ingen tvivl om, at danskerne elsker kaffe. Faktisk elsker vi kaffe så meget, at vi er en af de mest kaffedrikkende lande i verden. Selvom den almindelige filterkaffe stadigvæk er manges fortrukne måde at drikke kaffe på, så er der også flere, som ynder at eksperimentere med deres kaffe. Kaffe er altså ikke længere bare kaffe, det er blevet en livsstil. Derfor kan det være lidt af en jungle af finde rundt i alle de forskellige kaffemaskiner på markedet. Her får du derfor nogle gode bud på smarte kaffemaskiner, som kan brygge dig en ordentlig kop kaffe.

Find de bedste kaffemaskiner i denne test.

Den klassiske filterkaffemaskine

Som nævnt elsker danskerne stadigvæk deres filterkaffe. I dag findes der dog mange forskellige filterkaffemaskiner, som kan lidt forskelligt. En filterkaffemaskine, som har scoret højt i mange tests, er Siemens TC86303. Udover den brygger en solid gang filterkaffe, så gør den det også hurtigt. Derudover består den af to varmeelementer, som sikrer den bedste kaffebrygning. Ligesom maskinen er god til at holde kaffen varm, da der holdes en konstant temperatur på 80-85 grader. Det er altså slut med lunken kaffe, fordi du lige skulle bruge 5 minutter ekstra foran spejlet om morgenen.

Stempelkanden til dem der foretrækker deres kaffe enkel

Er du ikke til så mange dikkedarer, når det kommer til din kaffe? Så kan det også være værd at overveje en stempelkande. Her fylder du blot formalet kaffe på stempelkanden, hælder kogende vand over, lader det trække lidt tid, sætter filteret på, presser ned og bum, så har du dig en kop kaffe. Det er tit stempelkanden fra Bodum, du ser hjemme hos folk. Udover at den generelt er et godt køb, så har den også et flot look, og så laver den god aromatisk kaffe, som smager dejligt.

Nespressomaskinen til luksuskaffedrikkeren

En kaffemaskine, som virkelig har vundet indpas hos danskerne de seneste år er nespressomaskinerne. Her brygger man sin kaffe ved hjælp af de efterhånden velkendte kaffekapsler, som er at finde i næsten alle butikker. En god nespressomaskine er Nespresso Vertuoline Evoluo Deluxe Coffee & Espresso Maker. En meget elegang maskine, som kan lave alt fra ét stærkt shot espresso til en lækker cremet latté. Den har nemlig en dertilhørende mælkeskummer, som giver mulighed for at lave forskellige former for kaffe. Den perfekte maskine til dig, som vil eksperimentere lidt mere med din kaffe.

Baristamaskinen som opfylder alle kaffenørdens drømme

Er du en stor kaffeentusiast, så er det også muligt at købe maskiner, som kan gøre selv en barista misundelig. Et bud herpå er Breville BES870XL Barista Espresso Machine. Denne maskine har en indbygget kværn, så du kan kværne friske kaffebønner på ingen tid. Maskinen kan både styres manuelt eller indstilles til automatisk drift. Dertil er der også en indbygget mælkesteamer, som gør det muligt for dig at kreere kreative mønstrer i din latté eller cappuccino, som du ser det på cafeerne. Det her er altså en maskine til dig, som bare ikke kan få nok at kaffe. Uanset om det handler om at drikke eller lave det.