Gear du skal bruge til at opgradere din altan

Gear til altanen

Dit uderum har potentialet til at blive dit frirum. Der er næsten ikke noget bedre end at sidde ude på sin egen terrasse eller altan og nyde det danske sommervejr eller en kølig vintermorgen under et tæppe med en varm kop te. Et udendørs frirum kan være et rart sted, hvor du kan give slip, slappe af og bare nyde den friske luft.

Hvis du skal opnå den ro og følelse af at have et frirum, kræver det, at området er optimeret til det. Har du ikke særlig meget plads at gøre godt med, er det nødvendigt at være lidt kreativ og finde på nogle løsninger, der gør dit uderum til det ultimative afslapningssted for dig. Størrelsen skal dog ikke sætte grænser – om du har en lille altan eller stor terrasse, er der en løsning for dig.

Vi har derfor samlet fire idéer til udstyr og indretningsmuligheder, der på en kreativ og effektiv måde skaber lige det uderum, du drømmer om på din terrasse eller altan.

1.      Vælg de rigtige møbler

Loungemøbler er et populært valg til både terrasser og altaner – og det kan vi godt forstå. Hvis du skal motiveres til at rykke fra den bløde, varme sofa og ud i den friske luft, skal du ikke gå ned på komforten.

Terrasse- eller altanmøbler med store puder, bløde tæpper og muligheden for rigtigt at flyde ud er det helt store hit. Det gør også, at du har lyst til at være der, selv når solen ikke skinner fra en skyfri himmel. Har du måske et bålfad på terrassen eller en lille, elektrisk terrassevarmer til altanen, kan du også sidde ude på kølige aftener. Der er noget helt særligt over at krybe sammen med et varmt, blødt tæppe og en stjernehimmel over sig, og det er en fantastisk måde at udnytte dit udeareal, så det ikke kun er reserveret til de hede sommerdage.

2.      Grill i alt slags vejr med en gasgrill

Hvis der er noget, vi kan blive enige om i Danmark, så er det, at hyggelige grillaftener med venner og familie er en nødvendighed om sommeren. En grill er derfor en uundværlig del af et perfekt uderum. Vælger du en god gasgrill til altanen eller terrassen, kan du året rundt fremtrylle lækkert grillmad og være vært for mindeværdige grillaftener.

Har du en altan, kan du med fordel vælge en gasgrill, da mange lejligheder har regler om, at der ikke må bruges kul eller åben ild på altanen. Har du en stor have med en lækker terrasse, er det selvfølgelig ikke et problem for dig, men der er mange andre fordele ved at vælge en gasgrill.

Har du masser af plads, er en stor gasgrill med mange brændere, plads til masser af grillmad og smarte funktioner et oplagt valg. Der findes dog også flere modeller i små størrelser, så du kan finde en lille gasgrill, der nemt kan stå på dit havebord eller i et hjørne, så du kan nyde godt af grillede grøntsager og saftigt grillkød, selvom du ikke har alverdens plads.

Du kan desuden bruge din gasgrill til hyggestunder sidst på aftenen med skumfiduser eller grillede bananer med en iskold vaniljeis og havens friske bær. Din grill sætter på den måde den perfekte ramme for grillede desserter som en dejlig afslutning på en hyggelig grillaften – og så er det jo ingen sag at tilbringe den sidste del af aftenen udendørs.

Hvis du vælger en gasgrill frem for en kulgrill, slipper du for at vente på, at kullene tager fat og bliver klar – en gasgrill er lynhurtigt klar med lige den temperatur, du har brug for. Derudover er en gasgrill nem at rengøre. Der er ikke noget med rester efter kul og aske, der skal fjernes hver gang. Du skal blot fjerne madrester og sørge for, at brænderne ikke er stoppet til.

3.      Markise til altan og terrasse

Trækker du også ind, når der kommer nogle få dryp fra oven? Eller hvis solen bliver en anelse for skarp? I så fald bør du overveje en markise. Du får mulighed for at sidde udenfor i mere blandet vejr, fordi markisen yder effektiv beskyttelse. Ikke alle markiser kan holde til decideret regnvejr, men når duggen falder, eller der kommer lidt støvregn, inden solen bryder frem igen, bliver du godt beskyttet af markisedugen.

Skal du forkæle dit uderum med en markise, skal du ikke være bekymret for pladsmangel. En markise fra Markiseeksperten kan monteres både på altan og terrasse, og den findes i flere størrelser, så du kan få en, der passer perfekt til dit areal.

Markiseekspertens markiser beskytter mod flere af solens farlige stråler, så du kan nyde godt af skygge og beskyttelse på selv den varmeste sommerdag. Rul markisen ud, når du har brug for lidt læ eller skygge, og rul den ind igen, når du vil nyde sol eller tørvejret. Benchmark markisen fra Markiseeksperten har desuden automatisk vindsensor, så den selv kører ind, hvis det blæser, og du har glemt det.

4.      Lav en hyggelig oase med grønne planter

Når du har styr på flotte og bløde møbler, en god gasgrill og en smart markise, mangler du kun den sidste prik over i’et: at omdanne dit uderum til en dejlig oase af planter. Grønne planter er en stor trend i øjeblikket, og du skal bare fyre den af med flotte krukker og planter i alle størrelser og varianter.

Det er især på altaner eller mindre terrasser, der ikke er omgivet af store haver fyldt med grøn natur, at en overflod af grønne planter er et hit. Det er en nem måde at forstærke følelsen af naturen på, og hvem bliver ikke glad af at være omgivet af grønne farver og planteliv?

På en altan kan du udnytte rækværket med sprudlende altankasser, og på både altaner og terrasser kan du udnytte vægge og mure til at lave plantevægge med trådnet, en gammel stige eller opretstående træpaller, som du fylder med grønne planter i flotte krukker.