Hvad skal du være opmærksom på, når du køber nye fælge

nye fælge

Fælge kan være den lille ting, som gør din bil lidt ekstra lækker. Det kan give bilen et nyt look eller pifte din gamle bil gevaldigt op. Valg af fælge afhænger naturligvis i høj grad af personlig smag, stil og præferencer. Men der er nogle tips, tricks og fifs, du skal kende, når du er på udkig efter nye fælge til bilen.

Hvornår skal du bruge fælgene

Der kan nemlig være stor forskel på, hvilke fælge du bør bruge om sommeren, og hvilke fælge du bør bruge om vinteren.

Sommeren er generelt et taknemmeligt tidspunkt, og her kan du bruge alle slags fælge.

Men om vinteren er vejene saltede, og salt kan være hårdt mod fælgene. Stålfælge er generelt en smule mere hårdføre end alufælge, og derfor bør du altid vælge stålfælge om vinteren.

Derudover bør fælgene være hellakerede, så de har samme farve alle steder. Hvis ikke de er hellakerede, kan der samle sig skidt og salt på steder med farveskift, og det resulterer med tiden i tæring.

Fælgene skal være godkendte

Du bør altid kun købe godkendte fælge og altid gennem en seriøs forhandler.

Godkendelse kan ske gennem TÜV eller et andet europæisk godkendelsesinstitut. Godkendte fælge er din sikkerhed for, at fælgene passer til bilen, ligesom det er en garanti for, at fælgene er testet i henholdsvis styrke og holdbarhed. For at blive godkendt, skal fælgene nemlig testes for styrken ved start- og stopbelastninger, og de skal kunne tåle belastninger, der svarer til cirka 300.000 kilometers kørsel.

Endelig bliver fælgene testet for deres slagfasthed – det vil sige deres evne til at stå imod for eksempel et slag mod en kantsten.

Priser på fælge

Sammenlign altid priser og produkter på denne hjemmeside, før du tager dit endelige valg. Der kan være mange penge at spare, hvis du blot er lidt opmærksom og gør dit forarbejde ordentligt.

Du kan også overveje at købe brugte fælge, men her skal du undersøge fælgene meget grundigt for ridser og skader.

Lovgivning om fælge

Der er enkelte regler, som du skal overholde, når du køber nye fælge.

  • Hjulet ikke gå udover skærmkanten.
  • Sporvidden skal forblive den samme som anført på typegodkendelsen. Dog må du forøge sporvidden med i alt 20mm (dvs. 10mm på hver side) uden at det kræver yderligere syn.
  • Dækomkredsen skal være den samme som på de typegodkendte dæk. Der tillades dog en margin på 5%.